Højgaardens Karrysuppe

Jeg elsker suppe! Min mor lavede den ene klarede suppe efter den anden da jeg var barn og har lige siden haft et ømt punkt i hjertet for gode supper.
En god karrysuppe er altid en dejlig ret at servere. På Højgaarden serverer vi den ofte med håndpillede rejer eller kylling, men lad bare fantasien råde.

KH. Niels Olesen

Opskriften

Højgaardens Karrysuppe med rejer
Tid: start en time før servering

Ingredienser:

  • 250 g. rejer

  • Salt

  • Peber

  • 5 spsk. karry

  • 1 dl olie

  • 2 løg

  • 2 fed hvidløg

  • 2 æbler

  • 10 dl hønsebouillon

  • ½ dåse hakkede tomater(disse kan med fordel laves selv)

  • 2,5 dl fløde

  • ½ ds. ferskner

  • 1 rød peber

  • kørvel eller dild til at toppe suppen med

Fremgangsmåde

Karry svitses i olien, og hakkede løg og hvidløg steges blanke heri.

Herefter tilsættes hønsebouillon, hakkede tomater samt hakkede æbler - dette koges i 30 minutter. 

Blend nu suppen

Tilsæt nu fløden og peberfrugten der er skåret i små tern, smag til med salt og peber. Ferskner skæres i tynde skiver og tilsættes. Nu skal suppen varmes godt igennem. Ved servering ligges rejer i bunden af terrinen, og der hældes suppe over - og pyntes af med frisk kørvel eller dild.

Karrysuppe